RealityTV er et rigtig FY-ord i den voksne del af befolkningen. Men faktum er, at Reality er en stor del af ungdommens hverdag og at det er noget, de fleste unge i dag er vokset op med. Og uanset hvor meget vi råber FY SKAMME, GÅ VÆK, er Reality kommet for at blive. Mange unge identificerer sig med de personer, de ser i programmerne og ønsket om at "blive kendt", også for "ingenting" lever i bedste velgående blandt unge mennesker. Reality er jo ikke bare Paradise Hotel, hvor grænserne for aftenkaffe-TV bliver overskredet gang på gang. X-Faktor er et andet glimrende eksempel - og her sluger forældrene også råt, hvad producenterne har valgt at vise os. Køen ude foran X-Faktor auditions taler sit helt eget og tydelige sprog - jeg vil også være kendt!
Hvorfor nu denne svada om Reality, tænker du måske? Jo, jeg har lige afleveret dette års første store opgave på Seminariet, som omhandlede dokumentaren "Generation Reality" som blev sendt på DR2 i maj 2011. Opgaven handler faktisk dokumentaren - ikke om reality, men med måden som dokumentaren er klippet på, virkemidlerne, baggrund, lys og lyd, fremmer instruktøren sit eget budskab og begrunder sit eget argument, nemlig at: Medier kan klippe og forme alt efter formålet - inkl. dokumentargenren! Dokumentar-genren bliver af de fleste anset for at være troværdig og faktabaseret - men er den det?
Dokumentaren "Generation Reality" er bestemt et (gen)syn værdigt - den spiller på alle reality-tangenter og giver bestemt een stof til eftertanke....især hvis man har eller får teenagere i huset på et tidspunkt - for skal man støtte sit barn i at blive kendt "for ingenting"?
Jeg kunne skrive meget mere om ungdommens "personlige livs verdener" og hvad de har tilfælles med reality - for det er vanvittig spændende for sådan een som mig, der gerne vil vide hvad der foregår i hovederne på de unge idag:-)
Men det må bliver en anden god gang - for nu starter en ny opgave, som forhåbentligt bliver lige så spændende.
