søndag den 2. september 2012

Åh, Daisy....

For to år siden fandt jeg det flotteste retro-service på et loppemarked i Farsø.
Jeg var ikke lige i hopla til at prutte om prisen (det er jeg heller ikke særlig god til) og det har jeg fortrudt lige siden!
Æv, hvor har jeg kigget forgæves på mange loppemarkeder siden....Men så...på et loppemarked....i Ebeltoft en søndag, hvor vi egentligt skulle have været på vej hjem, stod der en papkasse fyldt til randen med det fineste guld (altså næsten;-))
 
 
Jeg MÅTTE bare eje det!
 
Jeg kæmpede dog i mod, da økonomichefen holdt mig i kort snor....og fordi jeg ikke havde mere end 7 kr i kontanter (fik lov at betale i euro hos en meget venlig dame, som havde et par kaffekander jeg også bare MÅTTE eje:-)
 
Heldigvis var min Farmand med og han havde et par håndører på lommen, så tilbage med mig til standen og heldigvis havde ingen andre opdaget mit guld.
 
Fik endda pruttet om prisen - hele 20 kr (wup wup) fik jeg den ned.
 
Denne herlighed af ren nostalgi stod mig i 320 kr!
 
!!!Og DET er da et fund for pengene!!!
 
Nu er jeg bare lidt øm over at skulle bruge det...og kan det nu tåle opvaskemaskine? Kan børnene lade være med at smadre det (ikke at de har gjort det med det gamle)? osv...men det er altså også for pænt til bare at stå i skabet....så mon ikke jeg bare skulle "sæt i gang"?