torsdag den 20. juni 2013

Tiden flyver....

Ak, kom da lige til at se, at min sidste opdatering er fra nytåret! Der er sørme da for længe mellem mine indlæg, men mit studie har været en hård omgang, men nu lysner det! Lige en skriftlig og en mundtlig eksamen, så kan jeg kalde mig for tysklærer (7-9-13)! Jeg ser frem mit sidste studieår, som kommer til at fylde meget lidt i forhold til de foregående 3 år, da jeg kun skal have pædagogik. Tænk, jeg tror næsten, at jeg får et liv igen! Nu skal jeg også til at se TV om aftenen og med mand og børn i Djurs Sommerland HVER gang, de skal af sted. Jeg får tid til at se venner og bekendte i weekenderne, som der ikke har været tid til i 3 år. Det bliver helt fantastisk - JEG FÅR MIT LIV TILBAGE :-)

HURRRAAA!
Og hvad er der så sket siden sidst? Jo, i januar rundede jeg såmænd "the big 4-0". Avs, det gjorde altså ondt! Men mest i tiden op til...en god kollega sagde til mig en uge inden fødselsdagen: "Nyd det nu - lige nu er du tættere på de 29 år end de 50...om en uge er det omvendt!" Åh, hvor var det sandt! Men så snart dagen var overstået, gjorde det ikke ondt længere - nu er jeg "rigtig" voksen og med alderen i ryggen kan jeg læne mig tilbage og sige - lad dog bare de yngre løbe stærkere, de har masser af kræfter! Alderen kan få skyld for meget - at jeg ikke kan se ordenligt i et dunkelt rum eller skiltene langt væk. Nu er det ikke et dårligt syn, bare alderen der trykker :-D
Min fine, fine skoletaske i kernelæder fra Ruitertassen