fredag den 16. november 2012

Vores egen lille Berlinske Biergarten


Det måtte jo ske....Da vi desværre hverken har tid eller midler til at tage til Berlin når lysten er der (= sådan ca. en gang om ugen), måtte Berlin jo komme til os!

På vej hjem i toget fra Berlin i sommer, kom vi på en fremragende idé: at lave vores egen lille berlinske oase. Og nu er der ikke langt fra tanke til handling hos os, så vi tog efter få dage ud til Hvalpsund Genbrug, som lige præcis den uge havde - 50% på alle genbrugsmøbler. Se det er da noget, der dur! :-)

Vores ønske var at finde møbler fra 50´erne, meeeeen det var vist at stille for høje forventninger til udkantsDK, at sådanne skatte skulle gemme sig ved første forsøg - og vente...DET kunne vi ikke. Så vi fyldte traileren med ting, vi kunne se en sjov idé i. Vi fortsatte til XL-byg, hvor vi købte autolak for en formue og så var det ellers hjem i haven og rense møblerne ned, tape ind og spraymale...

Vores skønne Berliner Garten blev efter få dage taget i brug og vi har faktisk brugt den helt frem til midten af oktober måned. Næste år vil vi investere i en terrassevarmer, så vi kan forlænge opholdstiden i vores lille oase.

Som det ses af vores "før"-billede af terrassen, er den rodet og vi brugte den aldrig....vi har for mange fluer om sommeren til at vi gider at spise udenfor - desværre!


                                                                       
                                                             Terrassen før....


   På med tape, på med masken og SPRAY!
 
                                                                                 Sofabord før....


 Stol før....

 




















Slibe, slibe, slibe...alle hjælper til :-)




 
 
Der er mange møbler der skal slibes......

 
På en IKEA-tur indkøbte vi kunstige planer og billige urtepotteskjulere og ellers har genbrugspladsen, loppemarkeder og genbrug været de steder vi har hentet diverse pynteting. Mon ikke vi finder på flere skæve indfald til foråret? Jeg har en idé om at spraymale 2 havenisser....vi ser hvilken inspiration vi får, når vi sidder og nyder en kop kaffe næste år :-)
 
 
 

TRATTRRRRAAAAA!

 
                                                          Det perfekte sted til kold Asti!
                                 Efter et stykke tid valgte vi at sætte et hegn med pileflet op, da
                        det føltes grænseoverskridende at ligge henslængt på en sofa, når naboen
                                                                   kan kigge med.               
                                

                                                                        Aftenhygge
                                                       

 
Jeg glæder mig allerede til næste sommer:)

onsdag den 7. november 2012

"Orkanbrød"...eller "Sandybrød"....

For ikke så mange uger siden blev den amerikanske østkyst ramt af orkanen Sandy. Da min bror bor i NYC med sin kone Kitty og deres lille prinsesse Mali, var vi naturligvis noget nervøse for hvad det kunne betyde. Vi skypede med dem lige inden det gik løs. De havde provianteret og min bror var i gang med at lave suppe og bage brød.

Min bror fortalte om det her brød, som min har havde fået opskriften på dagen før og havde bagt med stor succes. Åbenbart er det et brød, der appellerer til mænd (måske fordi der stort set ikke er noget arbejde i at lave dejen :-D) for Mikkel besluttede sig for, at det skulle han da også prøve. En sjov detalje ved dette brød er, at det skal bages i en lille støbejernsgryde i ovnen. Så Mikkel måtte lige en tur på genbrugspladsen, hvor han var heldig at finde lige det, han søgte.

Så mens orkanen rasede i USA, bagte og smagte vi (læs: Mikkel bagte, vi smagte) det dejligste brød. Derfor har vi døbt det "Sandybrød", dog kalder børnene det "Orkanbrød" - kært barn har, som bekendt, mange navne :-)

Den oprindelige opskrift og fremgangsmåde ser du her.

Lignende opskrift på langtidshævet brød, kan findes på nettet.

Ønskes en grovere udgave kan div. frø og grovere meltyper med fordel blandes i.
 
Velbekomme!

Vores første "Orkan/sandybrød"
 
P.S. Min bror og familien klarede orkanen uden oversvømmelse eller strømsvigt på trods af at de bor 50 meter fra evakueringszonen. Desværre var alle ikke så heldige.......

søndag den 2. september 2012

Åh, Daisy....

For to år siden fandt jeg det flotteste retro-service på et loppemarked i Farsø.
Jeg var ikke lige i hopla til at prutte om prisen (det er jeg heller ikke særlig god til) og det har jeg fortrudt lige siden!
Æv, hvor har jeg kigget forgæves på mange loppemarkeder siden....Men så...på et loppemarked....i Ebeltoft en søndag, hvor vi egentligt skulle have været på vej hjem, stod der en papkasse fyldt til randen med det fineste guld (altså næsten;-))
 
 
Jeg MÅTTE bare eje det!
 
Jeg kæmpede dog i mod, da økonomichefen holdt mig i kort snor....og fordi jeg ikke havde mere end 7 kr i kontanter (fik lov at betale i euro hos en meget venlig dame, som havde et par kaffekander jeg også bare MÅTTE eje:-)
 
Heldigvis var min Farmand med og han havde et par håndører på lommen, så tilbage med mig til standen og heldigvis havde ingen andre opdaget mit guld.
 
Fik endda pruttet om prisen - hele 20 kr (wup wup) fik jeg den ned.
 
Denne herlighed af ren nostalgi stod mig i 320 kr!
 
!!!Og DET er da et fund for pengene!!!
 
Nu er jeg bare lidt øm over at skulle bruge det...og kan det nu tåle opvaskemaskine? Kan børnene lade være med at smadre det (ikke at de har gjort det med det gamle)? osv...men det er altså også for pænt til bare at stå i skabet....så mon ikke jeg bare skulle "sæt i gang"?
 
 

fredag den 10. august 2012

Sommerferie 2012



Djurs Sommerland

Årets sommerferie var som udgangspunkt en spareferie, da vi jo var i USA sidste år. For at peppe en tilsyneladende kedelig ferie op, fik vi alle fire et årskort til Djurs Sommerland i julegave. Derved røg noget at feriebudgettet på julebudgettet og en nem og brugbar børnegave var i hus:-)

Meeen som tiden nærmede sig, fik vi alligevel pyntet lidt på ferien;-) Vi fik lov at låne mine forældres sommerhus i Ebeltoft en uge (hvilket så viste sig at være den sidste uge de havde det, da det efter mere end 2 år på markedet lige pludseligt blev solgt) uden beregning. 1000 tak for det!!
Farvel-middag i sommerhuset

Nu var det så meningen at vi skulle i Djurs Sommerland hver dag.....men vejret blev helt fantastisk og vi var ved at smelte væk den første dag, samtidig med at der var alt, alt for mange mennesker end vi havde vænnet os til uden for feriesæsonen. Selv børnene synes det var træls...så vi nød stranden, byen og sommerhuset i stedet for :-)


Nana laver en overdreven sej "planke"!!!

Efter Ebeltoft tog vi på en halvspontan telttur til Slesvig-Holsten i fire dage. Børnene var noget skuffede over at Mikkel & jeg skulle alene til Berlin, så vi kompenserede med en primitiv telttur til Eckernförde nær Kiel. Vi betalte 51 euro for vores ophold, så på den konto var det stadig en billig omgang (det var værre med shoppingdelen;-)  At det lige blev dér vi skulle hen, var en tilfældighed - men det var super fint og hyggelig! Eckernförde er virkelig en hyggelig by med et langt og fint strøg, god mad og høflige mennesker (på nær campingfatter, som kun var vant til fastliggere og ikke turister;-) Kiel tog vi også et smut forbi - jøsses et lang strøg de havde!! Efter 6 timers shopping havde vi ikke nået enden!! Byen har umiddelbart ikke så meget charme, men i solskin ser alting jo skønnere ud :-)


Hr & Fru Camping ved campingpladsens strand

Morgenmad i teltet

Seje Liva på klatretur i de tyske skove!


 

Efter campingturen kørte vi tilbage til Danmark for at aflevere børnene hos Bedste. Den efterfølgende nat kørte vi til Flensburg, stillede bilen og hoppede på toget mod Berlin. Det var første gang vi tog toget og det bliver ikke den sidste! Tiden fløj af sted af vi var begge udhvilet da vi kom frem. Lejligheden vi boede i ligger i vores yndlingskvarter Prenzlauer Berg. Vi boede gratis denne gang, det var som betaling for den hjemmeside Mikkel havde lavet for ejeren. Endnu et plus på sparekontoen:-)

Efter mange dages ferie med børnene, skulle vi lige vænne os til at de ikke var der. Det var forbavsende svært. Så vi brugte den første aften på at købe gaver til dem, for at retfærdiggøre over for os selv at de ikke var med :-)

Resten af tiden i Berlin forløb uden større afsavn og vi fik set og gået rigtig meget i forhold til hvad vi plejer, når børnene er med - men næste gang skal de med - vi har nemlig allerede fundet nye, sjove legepladser (en forældreskade;-), som de vil elske:-)


Sushi..mmmm.....





















Vil med dette foto gerne vise at vi også drak andet end øl og kaffe....;-)












 Fedeste loppemarked til dato! Mauer Park kan bestemt anbefales!!!!














Mikkel kigger på fotos, Mauer Park










Gyng-gang i Mauer park
















Biergarten, Mauerpark - er vild med de blå får på taget!! Berlin <3
















Mindepark for omkomne jøder. Var temmelig rystet over at folk kunne finde på at hoppe rundt på stenene - det er en mindepark for dælan!!!!!
Mindepark for de 22000 omkomne russiske soldater. Den største russiske mindepark uden for Rusland.





Citaterne af Stalin i mindeparken, bliver muligvis snart fjernet.









Hvem der bare boede her.....






Uhh, så fandt vi noget undergrund.....









Og her er så den vildeste genbrugsbutik jeg har været i! Til venstre genbrugssko så lang øjet rækker fra gulv til loft og her udover i båse ind til væggen hele vejen ned!


 Her var de sjoveste ting....

Her checker Mikkel et par hvid genbrugsherre sko ud. Pris: 89 Euro!
Er på alle måde helt tosset med det her skab.....
Da jeg i det daglige ikke må have neglelak på, får den fuld skrald i ferien! Den gule lak, som synger på sidste vers, bliver lige peppet op med lidt glimmer. Jeg elsker ferie! :-)
Op på jernhesten og ud i aftenlivet!


Jernhestenene førte os lige til Prater Biergarten;-)


Sex on the beach er også godt i Berlin :-)
Berlin sluttes af med brunch ved Kollwitz Platz















Til slut må jeg ikke glemme at nævne al den skønne, skønne mad vi har nydt i ferien. Så her under ses et udvalg af de bedste. Et måltid er dog ikke med. Det var den 3 retter surprisemenu vi nød i total mørke på NOCTI VAGUS - men jeg kan love jer for at det var lækkert! :-)




Fiskefillet m. brasede kartofler, Eckernförde




Sushi, Prenzlauer Berg, Berlin

Tapas brunch-buffet - 1. portion!



Højeste kyllingesalat jeg har fået. Prater, Kastanienallee, Berlin

Brunch for to, 10 euro, Kollwitz Platz











søndag den 29. juli 2012

Lagersalg i Ebeltoft!

Ingen ferie uden shopping! Og når det nu er, kan man jo lige så godt gøre det så billigt som muligt. Min mor fortalte mig om dette sted og nu deler jeg gerne min viden med andre shoppe glade kvindfolk! Lagersalget sælger dansk designer tøj fra Suit, St-Martins, S´NOB og Margit Brandt.

Hovedbutikken"Tøjbutikken" ligger på Dråby Bygade 33, hvor nyeste varer sælges med 50-75% besparelse, men denne sommer har de et lokale inde i Ebeltoft på Jernbanegade 15 på 1.sal, lige bag genbrugsbutikken - som også har mange fine ting (og hvor min mor arbejder frivilligt hver onsdag).

I Ebeltoft har de åbent indtil den 12. august 2012, og her er det sidste års varer der sælges med en besparelse på 50-95%. Der var masser af lækkert tøj i alle størrelser! Et himmerrige for tøjelskere!

Der er mængderabat (som det kan ses af billedet) - så der er ingen undskyldning ;-)

Jeg købte 2 kjoler fra St-Martins til samlet pris til 350.- kr og 2 strikkede cardigans fra S'NOB til 250.-kr...fine, fine priser synes jeg...og selvfølgelig med 14 dages returret (hvilket ikke bliver nødvendigt;-)

Jernbanegade - Lagersalget ligger lige bag Kirkens Korshærs Genbrug

                                                      "Tøjbutikkens" plakat

                         Et blik indenfor. XS+S til højre i butikken M i midten L til venstre

                                              Prislisten - nem og overskuelig


                                                       Min skønne fund





søndag den 15. juli 2012

Faster Rex

Jeg er nu den stolte faster til lille Mali!

Hun er den yndigste lille pige, som kom til verden d. 11. juni 2012.
Den amerikanske del af familien Bachmann kommer til Danmark i August og vi glæder os alle til at se dem og holde lille Mali for første gang. Liva og Nana er MEGET stolte kusiner - de har skrevet breve, lavet kort, gaver og udvalgt yndigt babytøj.
Selvom vi har Skypet mange gange sammen, er det ikke helt det samme - og vi GLÆDER os meget til at se dem "off screen".

Her er lille Mali godt 1 mdr. gammel

Mali betyder "blomst" på thailandsk

3 år går så hurtigt

Nu kan vi snart ikke kalde os for en "småbørnsfamilie" længere. Fredag d. 13. (uhh) juli 2012 var yngstebarnet Nanas sidste dag i børnehaven og til august starter hun i børnehaveklassen, hvilket er ventet med spænding! Det er lidt vildt men også lidt vemodigt at hun også er ved at være et stort barn - hun har jo altid været den lille!! Vi sad i går aftes og så billeder og videoer fra 2009, som jo ikke er så længe siden...med mindre at du altså er et barn. For hold da op - jeg havde faktisk svært ved at (gen)kende hende. Sådan er det jo også været med Liva, når jeg ser hende som yngre. Sjovt nok er det først nu, at det går op for mig, hvor meget de lignede hinanden som små. Jeg har altid syntes at de var vidt forskellige, men det har nok været mere af sinde end af udseende - eller også har jeg været for træt til at se det :-D
Nu er de meget forskellige at se på - den ene lyshåret, den anden mørkhåret og af sind også vidt forskellige - den ene mild, den anden temperamentsfuld. Længe leve mangfoldighed! :-)

                    Her er et billede af Nana den første og den sidste dag i børnehaven.

                                            2009                                    2012