For ikke så mange uger siden blev den amerikanske østkyst ramt af orkanen Sandy. Da min bror bor i NYC med sin kone Kitty og deres lille prinsesse Mali, var vi naturligvis noget nervøse for hvad det kunne betyde. Vi skypede med dem lige inden det gik løs. De havde provianteret og min bror var i gang med at lave suppe og bage brød.
Min bror fortalte om det her brød, som min har havde fået opskriften på dagen før og havde bagt med stor succes. Åbenbart er det et brød, der appellerer til mænd (måske fordi der stort set ikke er noget arbejde i at lave dejen :-D) for Mikkel besluttede sig for, at det skulle han da også prøve. En sjov detalje ved dette brød er, at det skal bages i en lille støbejernsgryde i ovnen. Så Mikkel måtte lige en tur på genbrugspladsen, hvor han var heldig at finde lige det, han søgte.
Så mens orkanen rasede i USA, bagte og smagte vi (læs: Mikkel bagte, vi smagte) det dejligste brød. Derfor har vi døbt det "Sandybrød", dog kalder børnene det "Orkanbrød" - kært barn har, som bekendt, mange navne :-)
Den oprindelige opskrift og fremgangsmåde ser du her.
Lignende opskrift på langtidshævet brød, kan findes på nettet.
Ønskes en grovere udgave kan div. frø og grovere meltyper med fordel blandes i.
Velbekomme!
Vores første "Orkan/sandybrød"
P.S. Min bror og familien klarede orkanen uden oversvømmelse eller strømsvigt på trods af at de bor 50 meter fra evakueringszonen. Desværre var alle ikke så heldige.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar