onsdag den 18. februar 2015

Så er der strik!

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det...Men det sker hver gang, jeg har ferie. Jeg kaster mig over et ikke-planlagt projekt, som så tager tid fra det, jeg egentligt havde planlagt. Denne gang blev det et strikkeprojekt affødt af mindstebarnet, som en kold lørdag kastede sin kærlighed på mit nyindkøbte strikket halsrør. Jeg er ellers ikke en strikker...jeg kan ikke læse en opskrift og alligevel har jeg både garn og diverse pinde på lager. Så lørdag aften kl. 20.30 slog jeg masker op, og tirsdag aften havde jeg strikket ikke bare et, men to halsrør - et til hvert barn. Til gengæld nåede jeg, som sagt, ikke alt det andet kreative, jeg gerne ville have lavet. Men børnene var glade og tilfredse, og så var det jo, trods alt, en kreativ syssel.