Så rundede vi endnu et år og tiden til reflektion er vist passende nu.
2012 var, som 2011, præget af at få hverdag, arbejde, studie, børn, mand, øvrige familie til at passe ind i vores stramme tidsskema. Det er jo for så vidt ved at være en vane og vi lider jo ingen afsavn, dog savner jeg at man kan besøge eller få besøg oftere end det er muligt nu.
Men 2013 skulle gerne blive anderledes! Især den sidste halvdel af 2013. Jeg krydser alt hvad der kan krydses, for at jeg består min tysk eksamen til sommer. Herefter har jeg kun pædagogik tilbage, som er et lille fag og som bestemt ikke kommer til at fylde særlig meget i forhold til de fag, jeg har/har haft. Og nu hvor jeg kan mærke at "enden er nær" (der er jo trods alt stadig 1½ år tilbage), bliver jeg mere og mere utålmodig og higer efter fritid, jeg selv kan råde over. Det kræver engang i mellem rygrad at holde øjnene på vejen og ikke tage forskud på fritidsglæderne. Men jeg ved jo, at der kun er een til at tage slæbet, så der er ingen undskyldninger for holde fri fra studierne - bare tanken om at skulle tale tysk i 20 min til eksamen om 5 mdr. er pisk nok til at få åbnet bøgerne :-)
Jeg glæder mig over at børnene trives på vores lille landsby skole og beder til at den ikke bliver lukket i næste sparerunde, som politikkerne ellers har hvisket i krogene. Skolen er perfekt til vores stille piger, som bliver "set" af lærerne i en travl skoledag. Med to "Orkideebørn", priser jeg mig lykkelig for, at mine børn går på en skole, hvor der er plads til "andre behov" uden man behøver at have en diagnose i tasken. Som lærerstuderende giver det selvfølgelig stof til eftertanke, hvilken type skole, der bedst kan varetage børns mange forskellige behov. Det kunne gå hen og blive et lang blogindlæg, for jeg mener at den danske folkeskolen er på vej ud på et skråplan og at mange børn vil blive tabt på vejen - flere end i dag....men jeg må hellere stoppe den svada her:-)
Det var også i 2012 at min lille, smukke niece Mali kom til verden! Og pigerne er VILDE med deres lille kusine! Selvom hun bor i USA og vi kun har set hende i nogle dage i sommer, så Skyper vi helst 1 gang om ugen og gerne 2, hvis Liva kan bestemme. Liva er nu så stor at hun selv skriver til Onkel Jacob om han og Mali kan Skype, for hun kan slet ikke få nok ♥
Jeg ser frem mod et nyt år med glæde og håber også at året vil byde på et par ture ud over landets grænser...egentlig behøver det ikke være langt væk, vi er jo tossede med Tyskland, så jeg er ikke svær at overtale til en lille studietur til Hamborg eller et lignende sted:-)
Må alle jeres ønsker blive opfyldt i 2013!
Vær god ved andre - også dem du ikke kender og ikke mindst: Husk kærligheden til dem, du holder af ♥
♥ Godt Nytår til jer alle ♥
Rikke
