Den strand dér.....

De fleste ved, at jeg har en yndlingsstrand. 

Det tager blot 5 min i bil at komme derhen. Stranden ligger godt skjult bag en rasteplads og bliver kun brugt af de lokale. Det er sjældent, jeg møder nogen på mine ture. 

Allerede når jeg stiger ud af bilen, kan jeg høre vandets klukken - eller brusen, hvis det blæser godt. Lige igennem lidt træer, og så står jeg på stranden - jeg går helst til højre...jeg ved ikke hvorfor - der er pænest, stranden bugter mere, der er flest søpindsvin eller hvad grunden nu er. 

Oftest har jeg mål om at finde et vist antal søpindsvin - "vores" strand er en GAVEBOD hvad angår forstenede søpindsvin - et par hundrede har vi da fundet. Og man KAN altså ikke tage hjem uden at have fundet mindst et søpindsvin - sådan er reglen ;-)

Jeg bruger stranden året rundt til forskellige ting - motion, hundeluftning, afslapning, afstresning, udflugt med familien og som overspringshandling. Jeg er, som så mange andre mennesker, draget af havet, og jeg kan mærke, at det betyder mere og mere jo ældre, jeg bliver. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo et sted, hvor jeg ikke kan nå en strand indenfor 5-10 min.

Jeg har det efter min far, tror jeg - han skal også have havet tæt på sig...sådan har han haft hele livet.  

Det er muligt, at jeg aldrig får et hus med adgang til egen strand - mindre kan også gøre det. For mig er det luksus, at kunne gå alene eller med familien på en strand, som vi føler er vores helt egen. Og er lommerne fyldt med forstenede søpindsvin, kan jeg vist ikke bede om mere.....

Så sandt, som det er sagt....

“Også den dårligste bog har sin gode side: den sidste”

– John Osborne

Hvem elsker ikke et godt bogudsalg?

I dag har jeg været på et spontant bogudsalg. Jeg er før kommet hjem mere end én bærepose, når den lokale boghandel holder udsalg. Man må godt flotte sig, når tilbuddet lyder: Fyld posen for 100.-kr.

                                        
Oftest ender jeg med krimier. Jeg har læst krimier hele mit liv. Da klassekammeraterne samlede på De 5-bøgerne, samlede jeg på Hanne-bøgerne. Hanne-bøgerne var skrevet af Britta Munk, som jeg senere har fundet ud af var et pseudonym for Bengt Janus Nielsen, som under et andet pseudonym skrev Kim-bøgerne (unyttig info - men nogle gange går det nørderi i den;-)

- Jeg husker tydeligt, at jeg valgte Hanne-bøgerne, fordi jeg ikke ville læse det samme som de andre....Men jeg E L S K E D E de bøger! Jeg læste dem mange gange og kan i dag stadig huske handlingen i mange af dem. Senere læste jeg alle de Agatha Christie bøger, jeg kunne komme i nærheden af. 

Kun én gang har jeg læst en bog, der levede op til indlæggets overskrift: “Også den dårligste bog har sin gode side: den sidste”. Det var én af de mange krimier, jeg havde købt på bogudsalg. Jeg havde den med på ferie i sommer - desværre den eneste bog, jeg havde med...jeg skippede hele kapitler, fordi det var gentagelse på gentagelse, og hele plottet blev udvandet før det blev afsløret. Den var så dårlig, at jeg satte den ind mellem de spanske bøger, der stod på en hylde i det hus, vi boede i. :-D

Ikke om jeg gad bruge kuffertplads på den hjem.

Hvis ikke jeg køber krimier, så er det oftest biografier, jeg lægger i kurven. Jeg læser så mange skønlitterære tekster i mit arbejde, at det ikke afslapning for mig at læse dem. Jeg analyserer automatisk - sproget, miljøet, fortæller osv...Faktisk liiidt træls med sådan en erhvervsskade....

De bøger, jeg købte i dag, stikker lidt i tre retninger: 

Biografi med Thomas Helmig - lyden af min ungdom og mit helt store ungdomsidol.

Berlin-guide...ja, der har jeg jo været ret mange gange, men jeg trænger til at opleve noget nyt, når jeg skal afsted igen. Denne guide ser anderledes ud, så den glæder jeg mig til at dykke ned i.

Motivation - så er vi fremme ved i dag og kigger ind i fremtiden. Motivere er det, jeg gør hver dag - eller i hvert fald prøver på det. Jeg synes, det (sammen med relationsarbejde og coaching) er et rigtig interessant emne - og jeg dykker automatisk ned i det, så snart jeg får muligheden for det.

Men inden jeg kaster mig over bøgerne, så har jeg dog lige en bunke terminsprøver, der skal rettes...  - så nu må det snart godt blive weekend.

   

A trip down memory lane

Et nyt år kan jo betyde en ny begyndelse - hvis man har brug for det. For mit vedkommende betød det et tilbageblik på mine 10 dejlige år på min folkeskole - Vejlby Skole.

Med en tidligere klassekammerat havde jeg arrangeret vores 29-års jubilæumsfest på en café i Århus.
Vores skønne klasselærerinde gennem alle 10 år blev hentet i sit hjem og kørt ind til caféen.

Hun var så sød. Hun tog noter, når vi fortalte om vores respektive liv. Det var præcis, som at se hende sidde ved katederet i klasseværelset.

Hun havde fået sin søn til at køre ind til caféen med vores store dagbog, som hun begyndte på 1. skoledag i 1980. Dagbogen er endnu ikke afsluttet - vi skriver i den hver gang vi mødes - at bladre i den er et fantastisk kig tilbage på vores fælles barndom. Og lidt pudsigt fortalte hun, at den ligger under hendes seng til daglig :-)

Vi havde en fantastisk aften. Så fantastisk, at vi har besluttet, at vi gør det igen næste år, hvor vi kan fejre 30 års jubilæum.

Da jeg sagde farvel til min lærerinde, sagde hun: "Farvel, kollega" - lige dér blev jeg helt vildt stolt! Hun er mit helt store forbillede - og det fik jeg heldigvis fortalt hende den aften.