De fleste ved, at jeg har en yndlingsstrand.
Det tager blot 5 min i bil at komme derhen. Stranden ligger godt skjult bag en rasteplads og bliver kun brugt af de lokale. Det er sjældent, jeg møder nogen på mine ture.
Allerede når jeg stiger ud af bilen, kan jeg høre vandets klukken - eller brusen, hvis det blæser godt. Lige igennem lidt træer, og så står jeg på stranden - jeg går helst til højre...jeg ved ikke hvorfor - der er pænest, stranden bugter mere, der er flest søpindsvin eller hvad grunden nu er.
Oftest har jeg mål om at finde et vist antal søpindsvin - "vores" strand er en GAVEBOD hvad angår forstenede søpindsvin - et par hundrede har vi da fundet. Og man KAN altså ikke tage hjem uden at have fundet mindst et søpindsvin - sådan er reglen ;-)
Jeg bruger stranden året rundt til forskellige ting - motion, hundeluftning, afslapning, afstresning, udflugt med familien og som overspringshandling. Jeg er, som så mange andre mennesker, draget af havet, og jeg kan mærke, at det betyder mere og mere jo ældre, jeg bliver. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo et sted, hvor jeg ikke kan nå en strand indenfor 5-10 min.
Jeg har det efter min far, tror jeg - han skal også have havet tæt på sig...sådan har han haft hele livet.
Det er muligt, at jeg aldrig får et hus med adgang til egen strand - mindre kan også gøre det. For mig er det luksus, at kunne gå alene eller med familien på en strand, som vi føler er vores helt egen. Og er lommerne fyldt med forstenede søpindsvin, kan jeg vist ikke bede om mere.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar