At rejse er at leve…..

H.C. Andersens lidt slidte citat er ikke desto mindre sandt, hvis du spørger mig – og lige om lidt er det min tur til at drage ud i verden! Og hold da op, hvor jeg glæder mig! Det er en tur vi har sparet op til i 3 år og nu skal det være! Vi skal til New York City og Washington D.C.

Det er jo ikke første gang vi skal derover. Mikkel & jeg blev jo gift i NYC og jeg har været au-pair i D.C. Men det er første gang vi skal derover med vores børn på 5 & 7 år.

Vi skal bo hos min dejlige bror og hans smukke kone i NYC og når vi skal til Washington, skal vi bo hos den værtsfamilie, som jeg var au-pair hos i ´93/´94 og som jeg stadig har kontakt til. Det betyder utrolig meget for mig at min værtsfamilie skal møde Mikkel & børnene – det er som om ringen sluttes. Jeg er altid blevet betragtet som en del af deres familie – ikke som en babysitter….og faktisk tilbød de mig at betale halvdelen af en universitetsuddannelse, hvis jeg ville blive i USA – set i bakspejlet kan det jo være svært at forstå at jeg takkede nej til det!!

Vi har snakket om at udskyde turen til næste år, men mine ”værtsforældre” er gamle - jeg passede deres barnebarn da jeg var derovre og kan se på FB at min ”værtsfar” nu er 75 år gammel og selvom de begge arbejder, ved man ikke hvordan tingene ser ud om et år.

I vores lille familie har vi taget den beslutning at vi hellere vil rejse langt ud i verden hver 3.,4. eller 5. år end på chartertur hvert år. Ikke, at der er noget galt i charterture, ork, nej! Dem har vi også været på og jeg kan SAGTENS ligge ved en pool i 7 dage uden at lave andet end at nyde solen og kolde drinks;-) Men vi vil gerne have at vores børn skal opleve verden – der er så meget at se og det er bare med at komme afsted inden man gror fast! Min bror gav begge børn aktier i dåbsgave (ja, i disse tider ville de kolde kontanter nok være mere værd ;-) – aftalen er, at de penge der til den tid kommer ud af det, kun må bruges på at rejse. En fremragende idé, synes jeg – som passer perfekt ind i vores rejsepolitik. 

Vi har bla. både været i Sydamerika & Australien mens børnene har været små. Det kan de selvfølgelig ikke huske ret meget af, men vi har billeder og som I kan se på mine fotos, remindere rundt om i huset som vi tit og ofte taler om og kigger på.

For at spare op til denne tur har vi de sidste to sommerferier, pakket et familietelt og kørt rundt i DK, hvor vi har slået teltet op i venner og families haver. Når man tænker på, hvor lidt jeg bryder mig om at campere i telt, må jeg sige at disse ferier har været helt fantastiske - ellers havde vi nok heller ikke gjort det igen. Ungerne ELSKEDE det og det var hyggeligt og nærværende at være sammen med andre på denne måde. Nogle havde ferie, andre ikke og vi forsøgte bare at passe ind i deres rytme. Nogle dage lavede vi mad, andre dage spiste vi med....Og det kunne godt tænkes at vi gjorde det igen:-)

Vores køleskab:

Jeg har siden au-pair-tiden samlet magneter fra de steder jeg har været og det er vi så fortsat med. Kønt er det ikke - heller ikke når børnene har omrokeret :-), men det må de gerne og vi snakker om de forskellige magneter, hvor de er fra og om de har været i det land.

På kontoret er en anden reminder om at rejse ud i verden – en knappenål for hvert sted vi enten har været hver for sig eller sammen. Det er alligevel blevet til nogle stykker med tiden! Og en evig reminder om, at der stadig er mange steder vi mangler at se!

Uhh, bliver helt høj af at skrive om at rejse – 3 år, har jeg ventet USA…3 år!!

Det bliver intet mindre end fantastisk!!

Her er et par af mine yndlingsmagneter: