En gang i den mørke vinter hvor jeg så Nik & Jay spille deres dengang nyeste single i X-Faktor, sad jeg samtidig og chattede med min "gamle" klassekammerat Mette, som jeg udover en reunion i 2008, ikke har set siden 9. klasse. Hun gjorde mig opmærksom på at både Nik & Jay og Burhan G skulle spille til Gardenparty i Hjørring den efterfølgende sommer og inviterede mig på stedet til at tage med! Mikkel ville hellere passe børnene end til koncert, så to dage senere havde jeg købt en billet til mig selv!
I går var så dagen, hvor jeg kørte de 120 km til Hjørring for at få en sjov dag med en masse søde mennesker, jeg ikke kendte på forhånd - altså lige på nær Mette. Og det gør jeg gerne igen!
Godt nok skriger kroppen i dag NEJ!! på en gentagelse - og jeg vil helst ikke indrømme det, men kroppen fortæller mig at jeg ikke er 22 år længere. Eftersom det havde regnet de foregående dage, var muligheden for at sidde på jorden lig nul. Vi stod op fra kl 12.00 til kl. 01.00 hvor vi var hjemme igen. Mellem hver kunstner var der en times ventetid og eftersom man ikke kunne sidde ned, ja så kastede vi os ud i at danse med de unge foran Cult-teltet og ANR-scenen. Det var virkelig sjovt og vi var virkelig gamle i forhold til de andre - men jeg blev da lige introduceret for det nyeste musik inden dance-genren - og vi fik "løftet loftet" mere end een gang :-D
I gamle dage kunne man blive fuld mindst 2 gange på sådan en dag - i starten og i slutning....Det kan jeg så HELLER ikke mere....alle de der fadøl blev for meget og var ikke sjove at danse med i maven og sidst på aftenen var vi flere "gamle" der stod med hovedpine...AK AK AK - det er hårdt arbejde at være ung med det unge!!
Men...sikke en fest! Jeg skal dog nok lige bruge et par dage til at komme over det! :-)
Her lidt stemningsbilleder fra Gardenparty 2011 i Hjørring:
Det starter godt. Nikolaj (Mettes mand) henter øl.
Rex, Nikolaj & min veninde Mette
Lidt regn fik vi også...
Ved godt at jeg ikke helt har styr på ungdommens fingertegn...
men hvad betyder det her dobbelte "OK -sikker i trafikkentegn"??
Eller er det: "Du har brug for briller"-tegnet...eller
"Jeg ser dig og du ser godt ud"-tegnet??
Så er der dans med de unge!
Hmm, de havde godt nok heller ikke mange kunder i den butik...
Mikkels overlevelsesregnslag var guld værd
2 piger i sparkedragter & Nikolaj
Ikke alle kom hjem med tørre fødder - heller
ikke mig;-)
Aftensmaden fra byens fineste restaurant:
Vendia sandwich med Chorizopølse, grillet
artiskok og dijoncreme. 50.- Hjørring mønter
Ak, ja..skulle måske have haft røjserne
på...;-)
Nå, ja...her er lidt fotos af musikken:-D
Burhan G |
Sanne Rockmama |
Kong Larsen |
De største |
Halløj Rikke, sådan skal det da gøres, det ser i hvert fald super hyggeligt ud. Selvom vi ikke er 22 år mere, så kan vi godt give den gas LOL ;o)
SvarSletNemlig, Ann - det var super fest!
SvarSlet