tirsdag den 2. august 2011

Pssst...et lille tip

Hvis du følger mig på FB, vil dette lille tip ikke være nyt. Men jeg mener bestemt det har sin rettighed på en blog med lidt af hvert :-)
Min opslagstavle på mit kontor er lang, meget lang….ca. 2½ meter, lige så lang som mit skrivebord. Jeg elsker den – her hænger alle mulige minder, billeder, dippedutter og inspiration – måske skulle jeg give jer en rundvisning en dag, for der er faktisk mening med galskaben, selvom det måske ikke ser sådan ud for alle andre (har jeg hørt;-).
Jeg vil vise jer en lille del af den – min tøj-inspirationsdel.

Som så mange andre tøjelskende kvinder har jeg skabet fyldt med tøj som aldrig, eller næsten aldrig, bliver brugt. Jeg ender med at hive de gamle kendinge ud af skabet gang på gang.
Men jeg har fundet på en lille fidus, som virker for migJ
Løbende gennem året modtager jeg H&M kataloger, Ellos, ”gamle” Femina-blade, Elle, Costume osv.
Pointen er, at jeg hiver billeder ud af bladene – som vel at mærke viser tøj, som ligner det jeg HAR i skabet, sat sammen på en ny måde eller med tilbehør der ligner noget, jeg har i gemmerne.
Så når jeg mangler inspiration til ny sammensætning af tøj, kigger jeg på min opslagstavle og WUPTI, så har jeg et ”nyt” sæt tøj. Smart, ikke? - og billigt J
Tavlen bliver løbende udskiftet, så jeg igen ikke gror fast i gamle vaner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar